Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

HUSK AT VI HAR ÆNDREDE DEADLINES FOR BESTILLING OG AFBESTILLING I SOMMERFERIEN!

Fyldig mexicansk salat med stegt svinekød, sprødt grønt og creme fraiche

Fyldig mexicansk salat med stegt svinekød, sprødt grønt og creme fraiche

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bakke pæretomater (i grove tern)
  • 1 rødløg (i små tern)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 sommerhvidkål (i tynde strimler)
  • ½-1 chili (hakket fint)
  • 1 portion kogte kartofler (i kvarte eller i halve)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • 4 spsk. creme fraiche 18 %
  • 1 pakke tacoskaller

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Minutstykker af filet er magert kød med højt proteinindhold. Det skal steges ved høj varme eller grilles i kort tid for at give et saftigt og mørt stykke kød.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Pæretomater, rødløg, sommerhvidkål

Håndfuld 3:  Minutstykker af filet

Håndfuld 4: Kartofler, tacoskaller

Fedt: Olivenolie, creme fraiche

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, chili, hvidløg, buena vista-krydderi, sukker

1. Skyl og klargør grøntsager og chili som angivet i ingredienslisten.

2. Vend tomater i en skål med rødløg, ½ brev buena vista-krydderi, lidt eddike, salt og peber.  

3. Kom sommerhvidkålen i en skål, drys med lidt salt og sukker, og knug den et par minutter med hænderne. Vend kålen med lidt eddike og chili, og anret den på et fad.

4. Opvarm en rummelig pande, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kartoflerne gyldne og sprøde, 4-5 min. Lad hvidløg og et drys buena vista-krydderi stege med det sidste minuts tid.

5. Anret de stegte kartofler hen over sommerhvidkålen.

6. Tør panden af, varm den op igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kødet ved høj varme i 1-2 min på hver side. Krydr med salt og peber. Skær kødet i skiver inden servering.

7. Anret skiver af svinekød på de stegte kartofler. Tegn striber med creme fraiche henover, top med marineret tomat, og knus tacoskallerne over.      

Servering
Servér fyldig mexicansk salat med stegt svinekød, sprødt grønt og creme fraiche.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-