Minibøffer med ovnbagte kartofler, pesto og dampet broccoli
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser kartofler
-
1 stykke parmesan
-
½-1 fed hvidløg
-
1 bæger gør det selv-pesto (grønkål, persille og kerner)
-
1 broccoli
-
2 pakker minibøffer
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (fx hvidvinseddike)
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Det er nemt at blende en rustik pesto direkte i pesto-kittet. Brug en stavblender, og blend direkte i bægeret, eller kom det hele i en minihakker eller foodprocessor, og blend det dér. Smag altid godt til med salt i en pesto, og justér evt. smagen med en smule eddike også – fx rød- eller hvidvinseddike.
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til gulerødder og broccoli. Skyl alle grøntsagerne, og skyl eller skrub kartoflerne.
Ovnbagte kartofler og pesto
1. Skær kartoflerne i halve eller kvarte.
2. Vend kartoflerne med lidt olivenolie og salt, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
3. Sæt straks kartoflerne i ovnen – også selvom den stadig er ved at varme op – og bag dem møre og gyldne i ca. 30 min. Vend gerne rundt i dem undervejs.
4. Hak parmesanen groft, pil hvidløget, og kom begge dele i pesto-kittet. Blend det hele med ½-1 dl olivenolie (se køkkennote). Krydr med salt, og smag evt. til med eddike.
Minibøffer og dampet grønt
5. Del broccolien i mundrette buketter, skræl stokken, og skær den i mundrette stykker. Skræl gulerødderne, og skær dem i 3-4 cm tykke skiver.
6. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg bøfferne ved høj varme i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt.
7. Damp imens broccoli og gulerødder al dente under låg i en stor sautérpande eller gryde i 2-3 cm kogende, saltet vand og gerne lidt smør, 3-5 min. Afdryp inden servering.
Servering
Anret minibøffer med ovnbagte kartofler på tallerkener, dryp med pesto, og servér straks med dampede grøntsager til.