Misosuppe med mør gris i five spice, æg og grønt
Opskrift
Ingredienser
-
½ citron (i både)
-
½-1 rød glaskål (skrællet og i tændstiktynde strimler)
-
Alle de farvede gulerødder (i tændstiktynde strimler)
-
1 pakke svin i five spice
-
1 æg
-
1 brev brun miso
-
1 calçot (i tynde skiver på skrå)
-
1 pose sesamfrø
Tjek at du selv har
-
salt eller soja
Sådan gør du
Køkkennoter: Normalt kommer man nudler i en misosuppe eller ramen, men i dag bruger vi tændstiktynde strimler af glaskål og gulerødder i stedet for nudler. Skræl glaskålen, halvér den, og skær den i tynde skiver. Skær derefter de tynde skiver i tynde strimler. Gentag proceduren med gulerødderne. Det er måske lidt tidskrævende, men resultatet er det hele værd.
Du skal også bruge en calçot til din misosuppe. Calçotten er et mildt løg med udseende lidt som et forårsløg, der komplementerer de øvrige smage i suppen frem for at overdøve dem.
1. Skyl og klargør grøntsager og citron som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en lille skål til servering.
2. Fordel strimler af glaskål og gulerødder i 1 rummelig suppeskål.
3. Sæt vand over til suppe og æg, fx i en elkedel.
4. Kom kødet og lagen, det ligger i, i en gryde, og lad det simre ved svag varme i 10-12 min. Del kødet i mindre stykker med spisepinde eller gafler.
5. Kom imens æggene i en gryde med kogende vand, og kog dem i 7-8 min., til de er smilende. Afkøl dem i koldt vand.
6. Rør misoen ud i en skål med et par spiseskefulde kogende vand, så den er flydende.
7. Kom 4 dl vand i en gryde, og kog op. Tilsæt champignoner og calçot, og lad det simre i 4-5 min. Sluk for varmen, og kom misopastaen i – den må ikke koge. Smag til med citronsaft og salt eller soja.
8. Pil ægget, og halvér det. Krydr det med salt eller soja.
Servering
Hæld suppen i skålen med gulerod og glaskål, og kom også kødet i. Top med de halve æg, drys med sesamfrø, og dryp med citron. Nyd suppen med ske og spisepinde, og drik gerne suppen direkte af skålen.