Møre bøffer med lune grønne bønner og tomat

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
2 tsk. olivenolie
-
2 minutsteaks
-
1/3 bakke cherrytomater
-
½ tsk. sennep
-
1/3 citron
-
½ pose grønne bønner
-
1 portion (fra dag 1) perlebyg
-
salt og peber
-
½ løg med top
-
1/4 frisk hvidløg
Sådan gør du
Slankekassen 2 pers/5 pers
Uge 2013 - Dag 3
Grøntsager
Skyl og afdryp bønner og tomater. Pil løg og hvidløg og snit begge dele meget fint. Nip bønnerne og skær tomaterne i kvarte.
Dressing
Rør en dressing af citronsaft, sennep og 1 tsk. olie.
Salat
Damp bønnerne i 1 dl kogende vand med salt i ca. 2 minutter. Afdryp dem. Vend bønnerne med perlebyg, løg, hvidløg, tomater og dressing. Smag til.
Minutsteaks
Dup kødet med køkkenrulle og drys med salt.
Steg det på en brandvarm pande i 1 tsk. olie i 1 minut på hver side. Kværn sort peber over steaks’ene.
Servering
Servér minutsteaks med lun bønne-tomatsalat med perlebyg.
Dag 3: Møre bøffer med lune grønne bønner og tomat
Pr. portion:
Energi: 394 kCal / 1650 kJ
Alkohol: 0 gram
Fedt: 8 gram
Kulhydrater: 45 gram
Protein: 28 gram
Kostfibre: 9 gram