Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

New style pariserbøf med grønne asparges, parmesanyoghurt og spejlæg

New style pariserbøf med grønne asparges, parmesanyoghurt og spejlæg

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 dl kogte boghvedeflager
  • 2 spsk frisk timian
  • 1 løg
  • 40 g hel parmesan
  • 4 skiver brød
  • 4 æg
  • salt og peber
  • 400 g hakket oksekød

Sådan gør du

Kog boghvedekernerne i en gryde med saltet vand i 15-20 minutter, til de er møre. Rør yoghurten sammen med revet parmesan og olivenolie og smag til med salt og peber. Skær de nederste ca. 3 centimeter af aspargesene og kasser dem. Skær aspargesene meget tyndt i lange strimler på en mandolin eller med tyndskræller. Læg dem i koldt vand i 5 minutter og lad dem herefter dryppe godt af i en sigte. Rør kødet sammen med boghvedekerner, timian og finthakket løg. Smag farsen til med salt og peber og del kødet i fire. Form dem til aflange bøffer og pres det ud over brødet. Steg pariserbøfferne på en pande i olivenolie i 3-4 minutter på kødsiden og 2 minutter på brødsiden. Lav derefter spejlæggene på samme pande. Anret bøfferne med parmesanyoghurt, spejlæg og grønne asparges.
-