Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Nudler med stegte shiitake-svampe, kinesisk purløg og tamari

Nudler med stegte shiitake-svampe, kinesisk purløg og tamari

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 citron (i både)
  • 1 pose sesamfrø
  • 1 pakke fuldkornsnudler
  • 1 julesalat (snittet fint)
  • 1 bakke østershatte (den værste stok fjernet, resten evt. i halve)
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • 1 bundt kinesisk purløg (snittet fint)
  • 1 rødløg (hakket fint)
  • ½ rød chili (hakket fint)
  • 1 brev tamari

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Kinesisk purløg er i familie med vores almindeligt kendte purløg, men har en meget klar og aromatisk hvidløgssmag. Smagen er mild og fin som i ramsløg – og ikke skarp og kraftig som i det almindelige hvide hvidløg. Kinesiske purløg stammer, som navnet antyder, fra de kinesiske stepper, hvor de har været dyrket i over 3000 år – både til brug i køkkenet og som lægeplante. Løgene kan klippes som almindelige purløg, bruges som aromatiske smagsgivere i supper, eller vendes i en let dej og friteres til en sprød snack.

1. Sæt vand over til fuldkornsnudler, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og svampene som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en lille skål til servering.

3. Rist sesamfrøene på en tør pande, til de popper, og er let gyldne. Tag dem af panden, og tør panden hurtigt over.

4. Kom nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp derefter nudlerne.

5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg julesalaten ved høj varme, til den har taget farve og er mørnet, 2-3 min. Krydr med salt, tag salaten af panden, og tør panden hurtigt over.

6. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg østershatte og shiitake-svampe ved høj varme, til de har taget godt med farve, 2-3 min.

7. Tag panden af varmen, tilsæt lidt nye olie og kinesisk purløg, rødløg og chili. Vend det rundt, og smag til med tamari.

Servering
Fordel nudler i dybe tallerkener eller skåle, og top med stegt julesalat og svampe. Dryp med citronsaft, og drys med sesamfrø. Spis gerne retten med pinde!

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her