Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oksewok med grøn peber, rucola og peanuts

Oksewok med grøn peber, rucola og peanuts

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ kinaradise (200 g – i papirtynde strimler)
  • 2 grønne peberfrugter (300 g – i strimler)
  • 1 pakke okse-wokstrimler
  • 1 bundt rucola (50 g)
  • 1 bakke cherrytomater (200 g – i halve)
  • 1 pose peanuts

Tjek at du selv har

  • kokosolie
  • salt
  • isterninger

Sådan gør du

Køkkennote: Ved at lægge kinaradise i iskoldt vand, sikrer du, at den holder sig sprød, helt indtil du skal spise den.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom kinaradise i en skål med iskoldt vand – gerne med et par isterninger i.

2. Varm en wok eller en stor pande godt op, tilsæt 2 spsk. kokosolie, og steg de grønne peberfrugter ved høj varme i 3-4 min. Krydr med salt, og kom dem i en skål.

3. Kom yderligere 2 spsk. kokosolie i den varme wok, og steg kødet ved høj varme i 2-3 min. Krydr med salt.

4. Vend rucolaen med de stegte grønne peberfrugter.

5. Dræn vandet fra kinaradisen.

Servering
Anret rucola og stegt peberfrugt i dybe tallerkener. Kom sprød radise og tomater over, og top med oksestrimler og peanuts. Hæld overskydende kokosolie fra wokken over retten.

-