Pad thai med tofu, pak choy, æg og kinesisk purløg
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke tofu
-
½-1 pakke ægnudler
-
2-3 cm ingefær (skrællet og revet)
-
2 æg
-
½-1 bundt kinesisk purløg (snittet fint)
-
1 brev hoisinsauce
Tjek at du selv har
-
olie (fx vindruekerneolie)
-
salt
-
soja
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Pad thai kræver egentlig tamarindpasta – i stedet bruger vi her limesaft for at opnå noget henad det samme resultat. Pad thai kan godt blive lidt fedtet, fordi alt bliver stegt, og derfor er det vigtigt med limesaften til at skære igennem fedmen.
1. Sæt vand over til nudler, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør lime, pak choy, ingefær og kinesisk purløg som angivet i ingredienslisten. Kom limebådene i en skål til servering.
3. Skær tofuen i tern a ca. 2 cm.
4. Kom nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog dem i 2-3 min., til de er ret så al dente – altså et par minutter mindre, end du normalt ville gøre.
5. Steg tofuternene i olie på en stor, varm pande i 4-5 min., til de er gyldne og lækre. Tag dem af panden.
6. Steg pak choyen i lidt olie på den varme pande i 2-3 min.
7. Kom de afdryppede nudler og den revne ingefær på panden, og steg i yderligere et par minutter. Krydr med salt.
8. Skub det hele til side på panden, og slå æggene ud. Steg dem forsigtigt til røræg, og vend dem med nudlerne og pak choyen.
9. Vend kinesisk purløg i din pad thai, og smag hele balladen til med hoisin, salt eller soja og evt. et nip sukker. Vend tofuternene i lige inden servering.
Servering
Servér pad thai i dybe tallerkener med limebåde til.