Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Pasta i tomatsauce med oksetykkam og salat med grillet peberfrugt

Pasta i tomatsauce med oksetykkam og salat med grillet peberfrugt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 bakker cherrytomater på gren (i halve eller kvarte)
  • 1 pakke oksetykkam sous vide
  • 2 stængler bladselleri (i tern)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • ½-1 dåse tomatpuré
  • 1 rød peberfrugt (i både)
  • ½ hvidkål (snittet fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg kan lide den simple, letdampede og saltede hvidkål sammen med min pasta. Det er ikke så klassisk, men det er en dejlig måde at få lidt ekstra grønt på. 

1. Sæt vand over til pasta og hvidkål, gerne i en elkedel. 

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom halvdelen af cherrytomaterne i en skål til servering.

3. Tag oksetykkammen ud af pakken, men gem væden. Skær kødet i tern.

4. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og sautér kød, bladselleri og hvidløg i 3-4 min.

5. Tilsæt tomatpuréen til kødet, og steg i yderligere 1 min. Tilsæt væden fra kødet og evt. en klat smør, og lad det hele simre under låg i ca. 10 min.

6. Kom imens pastaen i en anden gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. 

7. Vend peberfrugten med lidt olivenolie, og steg den ved super høj varme på en pande i ca. 6 min. Tag den af varmen, og vend den med 1 tsk. sukker og 2-3 spsk. eddike i en skål. Krydr med salt og peber, og vend resten af cherrytomaterne i.

8. Dræn vandet fra pastaen, og vend pastaen i gryden med kød i tomatsauce.

9. Sæt gryden fra pastaen tilbage på blusset, og damp hvidkålen i 2-3 cm kogende, saltet vand i 2-4 min. Afdryp den godt, og krydr med salt.

Servering
Anret pasta i tomatsauce med oksetykkam i dybe tallerkener. Top med dampet hvidkål og friske cherrytomater, og servér salat med grillet peberfrugt til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-