Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Pasta i tomatsauce med oksetykkam og salat med grillet peberfrugt

Pasta i tomatsauce med oksetykkam og salat med grillet peberfrugt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 bakke cherrytomater på gren (i halve eller kvarte)
  • 1 pakke oksetykkam sous vide
  • 1 stængel bladselleri (i tern)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½ dåse tomatpuré
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • 1 palermo-peberfrugt (i både)
  • ½ hvidkål (snittet fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg kan lide den simple, letdampede og saltede hvidkål sammen med min pasta. Det er ikke så klassisk, men det er en dejlig måde at få lidt ekstra grønt på. 

1. Sæt vand over til pasta og hvidkål, gerne i en elkedel. 

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Tag oksetykkammen ud af pakken, men gem væden. Skær kødet i tern.

4. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og sautér kød, bladselleri og hvidløg i 3-4 min.

5. Tilsæt tomatpuréen til kødet, og steg i yderligere 1 min. Tilsæt væden fra kødet og evt. en klat smør, og lad det hele simre under låg i ca. 10 min.

6. Kom imens pastaen i en anden gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. 

7. Vend peberfrugten med lidt olivenolie, og steg den ved super høj varme på en pande i ca. 6 min. Tag den af varmen, og vend den med ½ tsk. sukker og 1-2 spsk. eddike i en skål. Krydr med salt og peber, og vend halvdelen af cherrytomaterne i.

8. Dræn vandet fra pastaen, og vend pastaen i gryden med kød i tomatsauce.

9. Sæt gryden fra pastaen tilbage på blusset, og damp hvidkålen i 2-3 cm kogende, saltet vand i 2-4 min. Afdryp den godt, og krydr med salt.

Servering
Anret pasta i tomatsauce med oksetykkam i en dyb tallerken. Top med den dampede hvidkål og resten af cherrytomaterne, og spis salaten med grillet peberfrugt til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-