Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Pizza med rødløg, grønkål, salvie og gærflager

Pizza med rødløg, grønkål, salvie og gærflager

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 pizzadeje
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i kvarte)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 bundt rød grønkål (ribbet og skåret groft)
  • ½ bundt salvie (plukket og skåret groft)
  • 2 fennikler (i helt tynde skiver, evt. på et mandolinjern)
  • 2 breve gærflager

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx æbleeddike)
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Når jeg skal rulle pizzadej ud, lader jeg mig inspirere af, hvordan de rutinerede pizzaioloer gør på pizzeriaerne: Kom en smule mel på hænderne og på bordet. Start med at trykke dejen flad mellem hænderne, læg den derefter ned på bordet, og tryk let med begge hænder fra midten og ud mod kanterne, mens du drejer den gradvist. Lad halvdelen af dejen hænge ud over bordkanten, mens du arbejder – det giver lidt bedre kontrol, når dejen er ved at være rullet godt ud. Forsæt, til dejen er omkring 3 mm tyk, og flyt dejen over på et stykke bagepapir, inden du kommer fyldet på, så den er lettere at liste ind i ovnen.

Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

Og husk så, at når man laver pizza, bliver det af uransagelige årsager altid en anelse bedre med lidt rødvin i glasset og Andrea Bocelli i højttalerne.

HUSK
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 35-45 min. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 min. Opbevar bønnerne i kogevandet på køl til dag 4.

1. Tag pizzadejene ud fra køl, og tænd ovnen på 250 °C.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og salvien som angivet i ingredienslisten. Kom cherrytomaterne og fenniklen i hver sin skål til servering.

3. Varm en bredbundet gryde op, tilsæt olie, og steg rødløgsbådene i 5-6 min., til de er helt karamelliserede og bløde.

4. Kom lidt mere olie i gryden med rødløget, tilsæt grønkålen, og sautér i yderligere 2-3 min., til grønkålen er let mør.

5. Rul pizzadejene ud (se køkkennote), læg dem på hver deres stykke bagepapir, og smør dem med olivenolie.

6. Fordel karamelliseret rødløg og grønkål på pizzabundene, og drys med salvie. Krydr med salt, og dryp med lidt olivenolie.

7. Bag pizzaerne i ovnen, til bundene er sprøde, 10-12 min. Begynd evt. at spise de første to, mens resten er i ovnen.

8. Vend imens fenniklen med 4-5 spsk. olivenolie, 2 tsk. eddike, salt og peber.

Servering
Top pizzaerne med friske cherrytomater, og drys med gærflager. Skær dem i trekanter, og servér dem med den friske fennikel til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her