Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Biogan A/S tilbagekalder sesamfrø fra Indien
Vores leverandør Biogan A/S har netop tilbagekaldt poser med sesamfrø fra Indien. Det skyldes, at der er konstateret rester af ethylenoxid i produktet. Produktet er i en periode indgået i forskellige måltidskasser fra Aarstiderne. Smid produktet ud, hvis du ikke allerede har spist det. Få yderligere information her.

Quinoa-pandekager med purløg, grønkål og gulerødder med tahindressing

Quinoa-pandekager med purløg, grønkål og gulerødder med tahindressing

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 portion kogt quinoa (kogt på dag 3)
  • pose kikærtemel
  • 1 citron
  • 1 brev tahin
  • Alle gulerødderne
  • 1 bundt grønkål

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • karry eller spidskommen

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave quinoa-pandekager! Steg 2-4 ad gangen i rigeligt olie, da dejen suger en del, og tilsæt ny olie efter hvert hold af pandekager. Når pandekagerne steger, kan det være fristende at løfte og tjekke farven, men lad dem endelig ligge et par minutter, til du kan se, at de bliver gyldne i kanten. Brug en bred palet til at vende dem med og gerne en slip let-pande til stegningen.

Inden du går i gang: Skyl grøntsagerne, purløget og citronen.

Quinoa-pandekager
1. Snit purløget fint.

2. Kom den kogte quinoa i en skål sammen med purløg, kikærtemel, 3½-4 dl vand, 1½ tsk. salt og evt. 1½ tsk. karry eller spidskommen. Rør det godt sammen til en tyk pandekagedej, og lad dejen trække i minimum 10 min.

Tahindressing og stegt grønt
3. Halvér citronen. Rør en dressing af tahin, 2 spsk. olivenolie, lidt salt og halvdelen af citronsaften.

4. Skær gulerødderne i grove skiver på skrå. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg gulerødderne ved middel varme i 10-12 min.

5. Rør pandekagedejen igennem. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg tykke pandekager på ca. 10 cm i diameter i 3-5 min. på hver side – de skal gerne være mørkt gyldne på begge sider og helt gennemvarme.

6. Rib grønkålen, hak den groft, og kom den på panden med gulerødder de sidste 2-3 min. af stegetiden. Krydr med salt og peber samt resten af citronsaften.

Servering
Anret quinoa-pandekagerne på tallerkener, top med stegte gulerødder og grønkål, og dryp med tahindressing.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-