Rå lyn-sauerkraut
Opskrift
Ingredienser
-
1 spidskål
-
1 spsk. groft salt
-
2 spsk. eddike
-
2 dl sukker
-
Salt og peber
-
Evt. chiliflager
-
Evt. spidskommen
Sådan gør du
Snit kålen, kassér evt. den groveste del af stokken. Kom den i en stor skål og drys den med salt. Ælt kålen, klem den godt og grundigt med hænderne, så den falder sammen og mørner. Hæld eddike, sukker, salt og peber i skålen og rør det hele godt sammen. Smag evt. til med lidt krydderi. Sæt kålen i køleskab indtil brug. Den kan holde sig lææææænge – men brug først noget i din burger.
Tip: Vil du starte en rigtig mælkesyregæring (fermentering), kan du helt undlade eddike. Klem så kålen er mørnet og faldet sammen og dæk den med saften, den selv har smidt. Stil den på køkkenbordet i 1-8 dage med låget på klem, og lad den fermentere. Smag på den, og luk låget og sæt den på køl, når kålen har den syre, du kan lide.