Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Ravioli med broccolisauce og tomatsalat

Ravioli med broccolisauce og tomatsalat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 broccoli (i små buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 bakke cherrytomater (i kvarte)
  • Alle gulerødderne (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 1 grøn citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 pakke ravioli
  • 1-2 fed hvidløg (hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Til +KØD-kunder: Du får bacon til din pastaret i dag. Varm en pande godt op, tilsæt evt. en smule olie, og steg baconen sprød. Tag baconen af panden, læg det på fedtsugende papir, og drys det over den færdige ret.


1. Sæt vand over til broccoli og ravioli, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør broccolien som angivet i ingredienslisten.

3. Kom broccolistokken i en gryde, dæk lige akkurat med kogende vand, og lad ternene koge helt møre, ca. 10 min.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Vend tomaterne og gulerødderne sammen i en skål.

5. Rør 2 spsk. olivenolie sammen med saften af 1 citron, krydr med salt og peber, og vend dressingen med tomaterne og gulerødderne.

6. Hæld halvdelen af vandet fra broccolistokken, men gem det. Blend broccolistokken og resten af kogevandet, fx med en stavblender, til du får en fin grøn sauce.

7. Kom broccolibuketterne i den grønne sauce, og lad dem koge i saucen i 2-3 min., til de er møre, men stadig har lidt bid.

8. Kom imens raviolien i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog den i 2-3 min.

9. Tilsæt hvidløg, citronskal og 1 spsk. olivenolie til broccolisaucen, kog op, og smag til med salt og peber.

10. Afdryp raviolien godt, og vend den i gryden med broccolisaucen, til saucen ligger cremet omkring raviolierne – spæd evt. til med lidt af kogevandet, du har gemt, hvis raviolien suger al væsken fra saucen.

Servering
Anret ravioli med broccolisauce i dybe tallerkener, dryp med lidt olivenolie, og kværn lidt peber over. Servér tomatsalaten ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her