Ravioli med ramsløgspesto og salat af grønne bønner

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 bundt ramsløg
-
1 dl olivenolie
-
1/3 bakke cherrytomater
-
50 g løg
-
½ stykke parmesan
-
½ pose grønne bønner
-
½ bæger mandler
-
salt og peber
-
1 pakke ravioli med ricotta
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 2013 - Dag 2
Pesto
Skyl og afdryp ramsløg. Kom mandler, salt og olie i en blender eller hurtighakker. Kør til en grov puré. Tilsæt ramsløg lidt efter lidt og kør til en grov pesto. Smag til med reven parmesan og salt.
Grøntsager
Sæt vand over til ravioli og bønner. Skyl og afdryp bønner og tomater og pil løg. Skær tomaterne i halve og hak løg fint. Rør en dressing af eddike, salt, peber og olivenolie. Damp bønnerne i kogende saltet vand, ca. 2 minutter, og afkøl. Vend bønnerne med tomater, løg og dressing.
Ravioli
Kom ravioli i det kogende vand, tilsæt salt og kog dem al dente, ca. 3 minutter. Dryp af.
Servering
Vend ravioli med ramsløgspesto. Gem 3 spsk. pesto til dag 3. Servér ravioli med grøn salat.