Refried beans i tortillas med fajita og guacamole

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 pakke tortilla-wraps
-
2 avocado
-
Lidt citronsaft
-
½ salat
-
200 g løg
-
1 portion kogte pintobønner
-
1/3 bladselleri
-
½ bæger fajita-krydderimix
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 2913 - Dag 3
Refried beans
Snit løg og hvidløg fint. Skyl og skær bladselleri i små tern. Sautér løg, hvidløg og bladselleri i olie på en varm pande. Kom de kogte bønner ved og lad det hele stege stille og roligt. Tilsæt evt. lidt bønnevand hen ad vejen, hvis det bliver for tørt. Blend bønnemassen jævn, evt. med en stavblender. Kom bønnepuréen tilbage på panden og steg til den danner lidt skorper. Smag til med salt, fajita og lidt citronsaft.
Guacamole
Flæk avocadoen og skrab kødet ud i en skål. Mos det med en gaffel og smag til med lidt fajita, citronsaft, presset hvidløg og salt.
Salat
Skyl salaten og afdryp. Snit den i tynde strimler og læg den på et fad.
Tortillas
Lun tortillas på en tør pande.
Servering
Servér refried beans, guacamole, salat og lune tortillas og fyld dem selv ved bordet.