Rødbedegryde med sprøde gnocchetti, salvie og kapers
Opskrift
Ingredienser
-
2 bægre rødbedegryde
-
1 bæger tern af rødder (rødbede, gulerod, selleri og timian)
-
½-1 bundt salvie (bladene plukket)
-
½-1 glas kapers
-
2 pakker græskar-gnocchetti
-
½ citron
-
1 pakke feta
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
Sådan gør du
Inden du går i gang: Find en gryde, to pander og alle ingredienserne til dagens ret frem. Læs opskriften igennem.
1. Kom rødbedegryden i en gryde, og varm den igennem ved middel varme i 7-8 min.
2. Varm imens en stor pande op, tilsæt olie, og steg rødbede, gulerod, selleri og timian fra bægeret med tern af rødder i 6-7 min., til rodfrugterne er møre.
3. Skyl squash, salvie og kapers i koldt vand. Lad kapersene dryppe af i en sigte. Skær squashen i små tern, og pluk salvien groft.
4. Varm en anden pande op, og steg græskar-gnocchetti gyldne, 2-3 min.
5. Kom squash og salvie på panden, og steg videre i 2-3 min., til gnocchettierne er sprøde. Krydr med kapers, citronsaft, peber og evt. lidt salt.
6. Bryd fetaen i mindre stykker, og kom den i en skål.
7. Kassér timianen fra de stegte rodfrugter, og kom rodfrugterne i rødbedegryden. Smag til med salt og peber.
Servering
Anret rødbedegryden på tallerkener, og top med brud af feta. Servér sprøde gnocchetti med squash, salvie og kapers til.