Salat med chorizo, croutoner og parmesan

Opskrift
1 personer
Ingredienser
-
½ chorizo (paprikapølse)
-
½ surdejsbrød
-
½ bakke cherrytomater
-
50 g løg
-
½ pakke parmesan
Sådan gør du
SingleMåltidsKassen, uge 46, dag 2
Croutoner
Skær eller riv brødet i mindre stykker. Kom olivenolie eller smør på en pande og steg croutonerne sprøde og lækre ved middel varme. Snit evt. hvidløg i fine skiver og kom dem ved de sidste minutter af stegetiden. Krydr croutonerne med rigeligt salt og peber og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Salat
Skyl og afdryp radicchio-salat og cherrytomater. Pil roséløg. Pluk salaten og skær tomaterne i kvarte. Snit roséløg i tynde ringe. Anret salaten på et fad med tomater og løg over. Rør en dressing af olivenolie, eddike eller citronsaft, salt, peber og evt. dijonsennep. Dryp dressingen over salaten.
Skær chorizoen i tynde, skrå skiver og anret dem ovenpå salaten. Fordel sprøde croutoner over og riv til sidst flager af parmesan over salaten. Krydr med salt og peber.
Servering
Servér den sprøde salat med ekstra dressing til at dryppe over.