Salat-wraps med oksekød, lynsyltet rødløg og bagte søde kartofler
Opskrift
Ingredienser
-
1 romainesalat (de største blade pillet fra, resten snittet fint)
-
Resten af det friske hvidløg (hakket fint)
-
½ citron (i både)
-
1 pakke okse-wokstrimler
-
½-1 brev røget paprika
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
-
agavesirup
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Den lilla søde kartoffel er søster til den almindeligt velkendte orange søde kartoffel. På trods af navnet er ingen af dem dog i familie med den egentlige kartoffel. Faktisk tilhører søde kartofler slet ikke natskyggefamilien, som den danske kartoffel gør. Mens den lilla søde kartoffel minder meget om den orange søde kartoffel, skal den dog tilberedes i lidt længere tid.
1. Tænd ovnen på 220 °C til de søde kartofler.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Tag de store salatblade fra til servering.
3. Vend kartoffelbådene med olivenolie og salt. Spred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. 15 min.
4. Rør imens 1 dl eddike med ½-1 spsk. agavesirup og et nip salt. Hæld blandingen over det snittede rødløg, og bland det godt sammen. Lad det stå og trække indtil servering.
5. Rør en dressing af ½ dl olivenolie, halvdelen af det hakkede hvidløg, lidt citronsaft og et nip salt.
6. Vend rundt i kartoffelbådene, og bag dem i yderligere 10 min, til de er gyldne og møre.
7. Opvarm en pande til meget høj varme, kom olivenolie på, og steg kødet i 2-3 min. Tilsæt røget paprika, resten af hvidløget og den snittede salat. Vend det hele sammen under omrøring i ca. 2 min.
Servering
Anret salatblade på en stor tallerken. Fordel kød og syltede rødløg i de forskellige salatblade, og spis dem som wraps. Server bagte søde kartofler til, og dryp med citronsaft og hvidløgsdressing.