Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Schnitzel med flødesauce, stegte shiitake-svampe og kartofler

Schnitzel med flødesauce, stegte shiitake-svampe og kartofler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel
  • dijonsennep
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennoter: Du kan blande rasp sammen med melet, hvis du ønsker en sprød skorpe på schnitzlen. Både mel og rasp tæller i Håndfuld 4.

Shiitakesvampe får nogle gange et hvidt lag på oversiden, som til forveksling kan ligne skimmel. Det er ikke dog ikke skimmel, men svampens eget mycelium, som fortsætter med at vokse. Det hvide lag skal blot børstes væk, inden svampen tilberedes.



Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Løg, gulerod shiitake-svampe

Håndfuld 3: Schnitzel

Håndfuld 4: Kartofler, mel

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, timian, hvidløg, evt. dijonsennep, evt. eddike

Inden du går i gang: Skyl grøntsagerne og timianen.

Kartofler og flødesauce
1. Kog kartoflerne i saltet vand i ca. 10 min. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i kogevandet, ca. 5 min.

2. Pil løget, og hak det. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Pluk timianen groft.

3. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Halvér svampene, eller skær dem i skiver.

4. Varm ¼ spsk. olivenolie op i en gryde, og steg halvdelen af løget sammen med gulerødderne i 2-3 min. 

5. Drys gulerod og løg med 1 spsk. mel, og rør godt rundt. Tilsæt 1½ dl vand, og lad det simre kort under låg. Tilsæt timian og fløde, og kog det igennem i 3-4 min. Smag til med salt og peber og evt. ½ tsk. dijonsennep.

Stegte svampe og schnitzler
6. Varm ¼ spsk. olivenolie op på en pande, og steg shiitake-svampene let gyldne i 2-3 min. 

7. Kom resten af løget og hvidløg ved svampene, og steg videre i et par minutter. Krydr med salt og peber og evt. et par dråber eddike. Læg det til side til spisetid.

8. Krydr kødet med salt og peber, og vend det i lidt mel. Steg schnitzlen i ½ spsk. olie i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.

Servering
Nyd schnitzel toppet med stegte shiitake-svampe og løg. Og spis kartofler med flødesauce til.

-