Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Schnitzler og stegte hvedekerner med tomat, radiser og kærnemælksdressing

Schnitzler og stegte hvedekerner med tomat, radiser og kærnemælksdressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 bundt radiser (i halve – gerne med toppen)
  • 1 pose forkogte hvedekerner
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet
  • 1 bæger squash i strimler
  • 1 citron (halveret)
  • 1 bæger kærnemælk

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Inden du går i gang: Find to pander samt alle dagens ingredienser frem, og læs opskriften igennem.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tomater og radiser ved middel varme i 1-2 min., til grøntsagerne begynder at blive møre.

3. Tilsæt hvedekernerne til tomaterne på panden, og steg videre i 2-3 min., til kernerne er gyldne.

4. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg schnitzlerne ved middelhøj varme, til de er gyldne på begge sider og gennemstegte, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt.

5. Tilsæt squashstrimler til panden med kerner og grøntsager, og steg videre, til alle grøntsagerne er møre, ca. 2 min. Smag til med citronsaft, salt og sort peber.

6. Rør imens en dressing af kærnemælken, en smule salt og 2-3 spsk. olivenolie.

Servering
Anret schnitzler og stegte kerner med tomater og radiser på tallerkener, og dryp med kærnemælksdressing.



-