Skrubbefilet med sesam

Opskrift
Ingredienser
-
2 spsk. olivenolie
-
saft af ½ citron
-
600 g skrubbefileter
-
salt
-
50 g sesamfrø
Sådan gør du
Citron, olie og salt røres sammen og skrubbefileterne marineres heri i 15 minutter. Tages op og afdryppes. Fiskens buede side vendes i sesamfrø og steges kortvarigt, ligeledes med sesamsiden nedad, ved god varme til sesamfrøene er gyldne. Vendes og tages fra varmen. Serveres f.eks. med råmarineret fennikel og nye kartofler.