Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Socca med grønkål, stegte pastinakker og kærnemælksdressing

Socca med grønkål, stegte pastinakker og kærnemælksdressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kikærtemel
  • 1 pose valnøddekerner
  • Alle pastinakkerne (i mindre tern)
  • 1 portion kogte kikærter (kogt på dag 3)
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 grøn citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket groft)
  • 1 bundt grønkål (i grove stykker – den værste stok kasseret)
  • Alle de sorte pæretomater (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Socca er en type street food fra det sydlige Frankrig, hvor man ofte kan købe fladbrødet på madmarkeder – friskbagt med lidt rosmarin og serveret indpakket i brunt papir. Her bruger vi den som en slags pizzabund til at bære en masse dejligt fyld.

1. Lav en soccadej af kikærtemelet, 2 dl vand, 2-3 spsk. olivenolie og lidt salt. Lad dejen hvile i 5-10 min.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne, citronen og rosmarinen som angivet i ingredienslisten.

3. Rist valnøddekernerne på en stor, tør pande i et par minutter, til de er gyldne og velduftende. Hak kernerne groft.

4. Varm panden op igen, kom lidt olie på, og steg pastinakker og kikærter i 6-8 min., til de er gyldne.

5. Rør imens en dressing af kærnemælk, 1-2 spsk. olie, revet citronskal og lidt salt.

6. Vend rosmarinen i soccadejen.

7. Varm en anden pande godt op med en pæn mængde olie, og hæld soccadejen på, når olien er varm – det skal syde og boble lidt i kanterne. Lad den stege i 1-2 min., sænk varmen, og bag soccaen færdig i 4-5 min.

8. Kom grønkålen på panden med pastinakker og kikærter, og steg i 2-3 min., til grønkålen er mør. Smag til med citronsaft, salt og peber.

9. Flip den færdige socca over på en stor tallerken med den sprøde bund opad.

10. Fordel pastinakker, kikærter, ristet grønkål, tomater og ristede valnødder over soccaen. Dryp kærnemælksdressing henover, og krydr med salt og peber.

Servering
Skær soccaen ud i trekanter som en pizza, og servér straks.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her