Soja-nudler med stegte gulerødder, selleri og cashewnødder
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose cashewnødder
-
Halvdelen af gulerødderne (i tynde stave)
-
½ pakke soja-fettuccine
-
½ grøn chili (i tynde ringe)
-
1 brev tamari
Tjek at du selv har
-
olie (fx sesam- eller olivenolie)
-
salt
Sådan gør du
Køkkennote: Selv om vores soja-fettuccine er udviklet til pastaretter, synes jeg, smagen passer mindst lige så godt til asiatiske retter, og derfor bruger vi dem i dag. Da de er fremstillet uden gluten, kan de godt være lidt mere skrøbelige end almindelig pasta – undgå derfor at vende alt for meget rundt i nudlerne, efter de er kogt, så får du det flotteste resultat.
HUSK
Til i morgen: Sæt kidneybønnerne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.
1. Sæt vand over til soja-fettuccine.
2. Skyl og klargør grøntsager og chili som angivet i ingredienslisten.
3. Rist cashewnødderne gyldne på en tør pande, og hak dem groft.
4. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg gulerødderne ved høj varme, til de er sprødmøre, 2-3 min. Krydr med salt, og tag dem af panden.
5. Kom imens soja-fettuccinen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den i 6-7 min. Afdryp.
6. Kom lidt ny olie på den varme pande, og steg selleristave og chiliringe ved middel varme, til selleristavene er gyldne og sprødmøre, 3-4 min. Krydr med salt.
Servering
Anret soja-fettuccine på en tallerken, og top med stegte gulerødder, selleri og chili. Drys med brøndkarse og hakkede cashewnødder, og dryp med tamari.