Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spicy flækærte-'mash' med blomkål i miso og koriander

Spicy flækærte-'mash' med blomkål i miso og koriander

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 grøn chili (hakket fint, med kerner)
  • 1 løg (hakket fint)
  • pose grønne flækærter
  • 1 blomkål (i buketter)
  • 1 brev hvid miso
  • 1 bundt koriander (bladene plukket, stilkene snittet fint)
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge har du fået lidt flere grønne flækærter, end du skal bruge. Gem resten og brug dem til fx falafler.

1. Sæt vand over til de grønne flækærter, fx i en elkedel.

2. Skyl chilien, pil løget, og hak begge dele fint.

3. Kom grønne flækærter, løget og halvdelen af chilien i en gryde, og kom 3½ dl kogende vand på. Kog det hele i 35 min.

4. Skyl og klargør blomkålen og korianderen som angivet i ingredienslisten. 

5. Varm en pande op, kom olie på, og steg blomkålsbuketterne møre og gyldne ved middelhøj varme, 7-8 min. 

6. Rør miso, korianderstilke, 3 spsk. vand og saften af ¼-½ citron sammen i en stor skål. 

7. Vend de varme blomkålsbuketter i miso-dressingen, og rør det hele godt sammen. Smag til med salt og peber. 

8. Rør de kogte flækærter sammen til en 'mash' – en grov mos. Smag til med salt, 2-3 spsk. olivenolie og resten af chilien. Du kan tilsætte lidt mere kogende vand, hvis du ønsker mosen mere lind.

Servering
Anret flækærte-mash i bunden af dybe skåle, top med blomkål i miso, og drys korianderblade over.

-