Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde oliven cookies

Sprøde oliven cookies

Opskrift

Ingredienser

  • 70 g sorte oliven (udstenede)
  • 1 + 1 spsk. og dl olivenolie
  • 200 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1/4 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. citronskal (revet, ca. 2 citroner)
  • 1/8 tsk. stødt kanel
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 190 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir.
Hak dine oliven groft, og vrid dem i et viskestykke, så al overskydende væske presses ud. Bland olivenmassen med 1 spsk olivenolie i en skål. Bred den så jævnt ud på bagepladen i et tyndt lag, så olivenstykkerne ikke ligger oven på hinanden. Rist olivenmassen i ovnen i 20-30 minutter, til den begynder at krympe. Rør gerne et par gange undervejs.
Tag de ristede oliven ud af ovnen, og lad dem køle lidt.
Bland nu de ristede oliven, mel, sukker, bagepulver, revet citronskal, kanel og salt i en stor skål, og stil til side.
I en anden skål pisker du 1 dl olivenolie med ægget i ca. 2 minutter. Hæld æggeblandingen i de tørre ingredienser, og bland med hænderne, til dejen er fast, og der ikke er flere tørre lommer.
Hæld lidt sukker i en lille skål. Form nu din cookiedej til ca. 15 kugler med en spiseske. Tril dem enkeltvis i sukkeret, til de er helt dækkede. Når du har formet og trillet alle kugler, skal de rulles flade med en kagerulle.
Rul kuglerne ud mellem to stykker bagepapir, til de er ca. 8-10 cm i diameter. De vil være hakkede i kanten, men det er meningen. Start med 1 kugle i hjørnet af bagepapiret, og rul en ad gangen, til du har 5 flade cookies på dit bagepapir. Træk nu bagepapiret over på en bageplade, og bag dine cookies i 10-12 minutter, til de er let gyldne i kanten.
Dette gør du, indtil der ikke er mere cookiedej tilbage, hvilket vil sige ad ca. 3 omgange.
Lad dine cookies køle helt af på en bagerist inden servering.


TIP
Da denne cookie er mere i familie med en småkage end en cookie, holder den sig snildt i en lille uges tid i en lufttæt beholder, med mindre man spiser dem alle.

-