Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oksesteak og perlebygsalat med stegte gulerødder, mandler og feta

Oksesteak og perlebygsalat med stegte gulerødder, mandler og feta

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 2 poser mandler
  • ½-1 pose gulerødder (skrællet og evt. flækket på langs)
  • 2 kviste rosmarin (plukket og hakket)
  • 2 eller 3 pakker steak af inderlår
  • 2 pakker fetaost

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til perlebyg, gerne i en elkedel. 

2. Skyl perlebyggen, og kom den i en gryde. Dæk med kogende vand, og kog perlerne møre under låg, 25-35 min. Tilsæt salt, lad dem trække 5-10 min., og hæld derefter overskydende vand fra.

3. Skyl og klargør imens gulerødderne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten.

4. Rist mandlerne på en tør, varm pande i 4-5 min. Hak dem groft, og kom dem i en skål til servering. Tør panden af.

5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg gulerødderne og de hele hvidløg med skal ved middel varme i 8-12 min., til gulerødderne er møre. Krydr med salt og lidt rosmarin.

6. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme i 3-6 min. i alt, til bøfferne er godt brunede på ydersiden og rosa i midten. Krydr med salt og peber.

7. Vend perlebygen med de stegte gulerødder, og smag til med salt og eddike.

Servering
Anret perlebygsalaten i dybe tallerkener, og bryd feta over. Servér bløde hvidløg til at klemme ud af skallen oven på bøffen, og nyd.

-