Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Medister med stegte kartofler, bønne-tomatsalat og agurkesalat

Medister med stegte kartofler, bønne-tomatsalat og agurkesalat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 medisterpølse
  • 1 pose nye danske kartofler (i halve eller kvarte)
  • 1 agurk (i tynde skiver)
  • 1 løg (i tynde både)
  • 1 bundt grønne bønner (enderne nippet)
  • 1 bakke cherrytomater på gren (i halve)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan tilsætte lidt dijonsennep og sukker til din dressing i pkt. 7, hvis du har. Vinaigretten passer super godt til salaten med bønner og cherrytomat.

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

2. Varm imens en pande godt op, tilsæt olie og evt. lidt smør, og brun medisterpølsen af. Skru ned for varmen, og steg medisterpølsen ved jævn varme i ca. 10 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.

3. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg kartoflerne i ca. 15 min., til de er gyldne og møre.

4. Sæt vand over til bønner, gerne i en elkedel.

5. Kom ½ dl eddike og ½ dl sukker i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt ½ dl koldt vand, og vend agurk og løg med lagen. Krydr gavmildt med peber, og lad det trække til spisetid.

6. Kom bønnerne i en gryde med kogende vand, der dækker 2-3 cm op ad grydens kant. Tilsæt salt og evt. gerne en klat smør, og damp bønnerne i 3-4 min., til de er møre.

7. Afdryp bønnerne, og vend dem med cherrytomater, olivenolie, eddike, salt og peber.

Servering
Servér medister med stegte kartofler, bønne-tomatsalat og agurkesalat.

-