Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte æg med ovnstegte kartofler med persille og salat med flødedressing

Stegte æg med ovnstegte kartofler med persille og salat med flødedressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i tern)
  • 1 babosa-løg (hakket)
  • 2 agurker (i halve skiver)
  • Resten af gulerødderne (i stave)
  • 2 hjertesalater (skåret groft)
  • 1 bæger fløde
  • 4 æg
  • 1 bundt kruspersille (plukket og hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl og klargør kartofler og løg som angivet i ingredienslisten.

3. Vend kartofler og løg med 2-3 spsk. olivenolie, og bred grøntsagerne ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartofler og løg gyldne og møre i ovnen i ca. 20 min. – rør evt. rundt en enkelt gang under bagningen, så de får farve på alle sider.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten. Læg agurke- og gulerodsstave på et fad til snackgrønt, og kom salaten i en stor skål.

5. Rør fløden med 2-3 tsk. eddike, og smag til med salt og peber. Lad den stå og tykne, imens resten af maden laves.

6. Varm lidt olie op på en pande, og steg æggene ved svag varme, til hviden har sat sig, og blommen er lun.

7. Tag kartofler og løg ud af ovnen, og krydr med salt og peber. Top med hakket persille.

8. Dryp flødedressingen over salaten.

Servering 
Servér spejlæg med ovnstegte kartofler, og nyd salat med flødedressing samt snackgrønt til.

-