Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svinemedaljon med porre i tomatsauce, ris og rodfrugt-topping

Svinemedaljon med porre i tomatsauce, ris og rodfrugt-topping

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • Halvdelen af gulerødderne (i stave)
  • 1 porre (i tynde ringe)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 kvist rosmarin (plukket)
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 moresco-tomat (i mindre tern)
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 bæger skåret grønt (rødbede, gulerod og selleri)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering. 

3. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene i en skål til snackgrønt.

4. Opvarm en dyb pande eller en gryde med olie, og steg porre og hvidløg i 2-3 min. 

5. Tilsæt rosmarin, tomatpuré og 1 dl vand, og lad det simre i 6-7 min. Smag til med salt og peber, og vend frisk tomat i saucen de sidste 2 min. af kogetiden.   

6. Skær kødet i 2 medaljoner.

7. Opvarm lidt olie på en pande, og steg svinekødet i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

8. Vend bægeret med strimler af rodfrugter med lidt eddike, olie, salt og peber. 

Servering
Servér svinemedaljon toppet med rodfrugter, og spis ris med porre i tomatsauce og gulerodsstave til.

-