Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Torskefisk med dampet grønt, ærtecreme og dild

Torskefisk med dampet grønt, ærtecreme og dild

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 bundt dild (hakket)
  • 1 pose ærter
  • 1 fed hvidløg (pillet)
  • 1 broccoli (i grove buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pose gulerødder (i grove stykker)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • smør
  • mel (fx rugmel)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, ærter og broccoli og gulerødder, fx i en elkedel.

2. Skyl kartoflerne. Kom dem i en gryde med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i 10-12 min. Lad kartoflerne trække i kogevandet i ca. 5 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, dilden og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom dilden i en lille skål til servering.

4. Kom ærterne og hvidløget i en kasserolle, og tilsæt kogende vand, så det dækker. Giv det et hurtigt opkog, 1-2 min., og afdryp.

5. Kom broccolien og gulerødderne i en gryde med en smule kogende vand, og tilsæt salt og en klat smør. Læg låg på gryden, og damp broccolien i 3-5 min.

6. Tjek imens fisken for evt. ben og hinder, og vend den i mel.

7. Varm en pande op, tilsæt olie og evt. smør, og steg fisken gylden, ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt.

8. Blend ærterne og hvidløget, fx med en stavblender. Rør yoghurten i, og smag til med citronsaft og en god mængde salt.

Servering
Anret stegt fisk på tallerkener, og top med dild. Spis dampet grønt, kartofler og ærtecreme til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her