Torskefisk med nye kartofler og forårsurter PLUS

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
Smør og olivenolie
-
Mel, gerne groft mel
-
1 pose nye kartofler
-
750 g torskefilet
-
salt og peber
-
1 løg med top
-
1 blomkål
-
½ pose nye gulerødder
Sådan gør du
Livretter PLUS
Uge 2013 - Dag 1
Kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog kartoflerne under låg i ca. 12 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i kogevandet.
Grøntsager
Skyl løg og blomkål og skur gulerødderne. Pluk blomkålen i store buketter og del dem gennem stokken til mundrette stykker. Skær løg og gulerødder i 1 cm skrå skiver.
Torskefisk
Gå fisken efter for småben og del den i portionsstykker,. Drys stykkerne med salt og vend i mel. Varm lidt olie og smør op på en pande og steg fisken gylden, 2-3 minutter på hver side.
Forårsurter
Kog 3-4 dl vand op i en gryde. Tilsæt salt, gulerødder og blomkål og damp under låg et par minutter. Kom løgene ved og damp endnu 1 minut. Hæld vandet fra og vend grøntsagerne med en klat smør.
Servering
Servér den stegte torskefisk med dampede urter og nye kartofler.