Tortilla med kartofler, bacon og bitre salater

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 kg bagekartofler
-
olivenolie
-
150 g spansk bacon
-
1 radicchio- salat
-
8 æg
-
1-2 dl mælk eller vand
-
salt og peber
-
1 skalotteløg
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 4912 - Dag 3
Tænd ovnen på 150 grader.
Bacon
Find en pande der kan gå i ovnen, eller brug et ovnfast fad. Skær bacon i små tern og steg dem sprøde på en varm pande. Afdryp på papir og gem lidt af fedtstoffet på panden.
Kartofler
Skur kartoflerne og skær dem i små tern på 1x1 cm. Steg kartofler møre og let gyldne på panden ved svag varme i lidt af baconfedtet (eller olivenolie hvis du vil, det er sundere, men baconfedtet tilfører en dejlig smag).
Tortilla
Pisk æg, mælk/vand, salt og peber og hæld det over kartoflerne. Ryst panden så det fordeler sig jævnt og stil panden i ovnen.
Bag tortillaen gylden og gennembagt, ca. 20 minutter. Fordel bacontern over og bag dem med de sidste fem minutter.
Salat
Del radicchio i blade og skyl dem. Pil løg og hak det fint. Vend salat og løg sammen og smag til med eddike, salt, peber og olivenolie. ??
Servering
Servér tortilla på et stort fad med en bunke salat ovenpå eller ved siden af.
Ugens tip fra Thomas
…
Tjek at du selv har: Salt, peber, olivenolie, frugteddike, rørsukker, evt. mælk
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se, hvad der er på menuen i alle måltidskasserne flere uger frem i tiden.
Aarstiderne leverer julen lige til døren
I år har vi udvidet vores julesortiment, så du kan købe alt hvad du har brug for til den søde juletid. Tjek aarstiderne.com for vores julesortiment. Og skynd dig at bestille vores JuleMåltidsKasse – der er begrænset antal!