Pizza med tomat, minibøffer, mozzarella og rosmarin
Opskrift
Ingredienser
-
3 pizzadeje
-
2 mozzarellaer
-
1 flaske mosede tomater
-
1 pakke minihakkebøffer
-
2 kviste rosmarin (plukket og hakket groft)
-
½ hvidkål (snittet fint)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
-
sukker
-
mel
Sådan gør du
Køkkennote: I Sverige får man ofte en syrlig kålsalat til sin pizza. Det er jeg kæmpe fan af, så det får du også i denne uge! Snit gerne din kål helt fint, fx på et mandolinjern. Det gør salaten let og behagelig at spise.
1. Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadeje og mozzarellaer ud af køleskabet.
2. Skyl og klargør rosmarin og rødløg som angivet i ingredienslisten.
3. Rul pizzadejene ud på hvert sit stykke bagepapir, som er drysset med lidt mel.
4. Smør pizzabundene med tomatsauce, og fordel minibøffer og brud af mozzarella henover. Top med løgskiver, og drys med rosmarin. Dryp pizzaerne med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.
5. Bag pizzaerne én eller to ad gangen i den varme ovn i 7-12 min., til de er gyldne og lækre. Begynd gerne at spise de første pizzaer, mens de næste bager færdig.
6. Skyl og klargør imens hvidkål og gulerødder som angivet i ingredienslisten.
7. Rør 4-5 spsk. lys eddike med 1½ spsk. sukker, til sukkeret er opløst. Vend kål og gulerødder med dressingen, og knug det gerne lidt med hænderne, så salaten mørner let. Krydr med salt.
Servering
Servér de varme pizzaer med syrlig kålsalat til.