DanskGrøntKassen
Min. 4 kg | Dansk økologisk grønt i sæson. Grøntsager udelukkende fra danske leverandører
Om varen
I DanskGrøntKassen får du økologisk grønt udelukkende fra danske avlere.
Vi lægger os hver uge i selen for at samle den mest sprudlende, friske og indbydende kasse til dig, så du kan opleve det bedste fra de danske marker netop nu.
Indholdet vil naturligt variere i takt med årstidernes skiften. I sommerhalvåret kommer du fx til at opleve friske rabarber, sprøde salater, spæde kål og de allerførste nye danske kartofler. I vinterhalvåret vil du opleve tungere og grovere grøntsager som farverige rodfrugter, smukke græskar og smagfulde kål.
Anvendelse
Med DanskGrøntKassen får du både dækket de mest basale behov for grøntsager, men du vil også stifte bekendtskab med anderledes grøntsager og sorter, som fx sommerportulak eller den violette bleuet-kartoffel. Du finder også altid en aromat eller to i kassen – fx friske krydderurter, hvidløg eller frisk peberrod – der giver ekstra smag og liv til din mad.
Sæt varen i abonnement
Du kan sætte denne vare i abonnement til levering hver uge, hver 2. uge, hver 3. uge eller hver 4. uge
Der er ingen bindingsperiode på abonnementer – du kan altså opsige det når som helst.