Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra KvikKassen: Wannabe flammkuchen med løg, bacon og ost

Fra KvikKassen: Wannabe flammkuchen med løg, bacon og ost

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 pizzadeje
  • 2 pakker bacon i skiver
  • 2 bægre creme fraiche
  • 1 pose revet gouda
  • 1-2 løg (i meget tynde skiver)
  • ½-1 spidskål (snittet fint)
  • Halvdelen af tomaterne (i grove tern)
  • 1 rødløg (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: I morgen skal du have agurkesalat til din roastbeefsandwich, som du med fordel kan lave i dag for at spare lidt tid.

Skyl agurken, og skær den i tynde skiver. Kom 1½ dl eddike og 1½ dl sukker i en gryde, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Krydr gavmildt med peber, og tilsæt ½ dl koldt vand. Kom agurkeskiverne i lagen, mens den endnu er lun. Lad agurkesalaten køle af, og opbevar den på køl til dag 2.

1. Tag pizzadejene ud fra køl, og tænd ovnen på 220 °C.

2. Skyl og klargør almindeligt løg og spidskål som angivet i ingredienslisten.

3. Skær baconen i små tern.

4. Drys lidt mel på bordet, og rul pizzadejene ud.

5. Smør pizzabundene med creme fraiche, og drys med ost. Fordel bacon, løg og spidskål henover.

6. Dryp pizzabundene med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dine flammkuchen i ovnen i 12-15 min., til de er gyldne og lækre. Bag evt. 2 ad gangen, og nyd de første, imens de sidste bager færdig.

7. Skyl og klargør imens tomaterne og rødløget som angivet i ingredienslisten. Kom begge dele i en skål, og vend det med lidt olivenolie, salt og peber.

Servering
Servér de varme flammkuchen med tomatsalat til.

-