Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Quesadillas med spinat, ost og refried beans

Quesadillas med spinat, ost og refried beans

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Alle frilandstomaterne (i små tern)
  • 1 bundt spinat (ribbet – 5-6 blade snittet fint, resten skåret gro)
  • 1 portion kogte sorte bønner (kogt på dag 2)
  • Alle gulerødderne (revet groft)
  • 1 løg (hakket groft)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1½-2 pakker tortillas
  • 1 pose revet gouda

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx rødvins- eller æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Brug en tallerken til at vende dine quesadillas med. Læg tallerkenen som et låg oven på panden, og vend så panden rundt, så din quesadilla lander på tallerkenen. Sæt panden tilbage på varmen, og brug tallerkenen til at lægge quesadillaen tilbage på panden, så den kan stege færdig på den modsatte side.

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom tomater og fintsnittet spinat i en skål, og krydr med 2 tsk. eddike og lidt salt.

2. Kom en god sjat olie i en rummelig gryde, og varm den godt op.

3. Afdryp de kogte sorte bønner, og steg dem i olien i et par minutter uden omrøring.

4. Skub bønnerne til side, så halvdelen af grydens bund er fri. Skru en smule ned for varmen, tilsæt lidt mere olie, og sautér gulerødder, løg og hvidløg, til gulerødderne er møre, 2-3 min.

5. Kom resten af spinaten i gryden med grønt, krydr med buena vista-krydderi, og steg i yderligere 1-2 min. Mos bønnerne groft, fx med en gaffel, og vend det hele godt sammen i gryden. Smag til med salt og peber.

6. Lav en quesadilla ved at lægge en tortilla på en middelvarm, tør pande (brug evt. to pander). Fordel lidt af bønnerne og spinaten på midten, drys lidt af osten over, læg en tortilla ovenpå, og tryk dem let sammen. Vend din quesadilla, når osten dufter smeltet og lækkert, og steg et par minutter på den anden side.

7. Fortsæt med resten af tortillaerne.

Servering
Skær de lune quesadillas i trekanter, og servér dem med en skefuld tomatsalsa på toppen.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-