Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

HUSK AT VI HAR ÆNDREDE DEADLINES FOR BESTILLING OG AFBESTILLING I SOMMERFERIEN!

Albondigas med frisk pasta og mozzarella-salat

Albondigas med frisk pasta og mozzarella-salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt oregano (4 hele kviste, resten plukket)
  • 2 bægre albondigas
  • 2 pakker bigoli-pasta
  • 2 mozzarellaer
  • 1 bæger skåret grønt (peberfrugt, bladselleri, agurk og persille)
  • 1 bakke bøftomater (i grove tern)
  • 1 bundt forårsløg (snittet fint på skrå)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tag mozzarellaerne ud fra køl, og afdryp dem. Find to gryder frem, og sæt vand over til pasta, fx i en elkedel. Læs opskriften igennem.

1. Skyl oreganoen. Bevar 4 kviste hele, og pluk resten.

2. Kom albondigas i en gryde, tilsæt oreganokvistene, og varm retten stille og roligt op, til den er gennemvarm, 7-8 min. 

3. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-6 min. Dræn vandet fra.

4. Skyl og klargør imens bøftomater og forårsløg som angivet i ingredienslisten. 

5. Bryd mozzarellaerne i mindre stykker, og vend dem i en skål med skåret grønt, bøftomater, forårsløg og oreganoblade. Smag til med 3-4 spsk. olivenolie og lidt salt.

6. Smag albondigas-retten til med salt og sort peber, og fisk evt. oreganokvistene op.

Servering
Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med albondigas. Servér salaten til ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-