Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt butternut med krydrede markærter og dukkah

Bagt butternut med krydrede markærter og dukkah

Opskrift

1 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Det er lettest at få granatæblekernerne ud, hvis du først ruller granatæblet mellem køkkenbordet og din håndflade, mens du presser det let ned mod køkkenbordet. Det løsner kernerne fra den hvide hinde, og gør det lettere at få dem ud. Skær derefter granatæblet midtover, og bank kernerne ud ved at slå på granatæblet med en træske, eller skrab dem ud med en ske. Undgå at få de bitre, hvide hinder med.

Dukkah er en egyptisk krydderiblanding med nødder eller frø, som kan mikses i det uendelige, og bruges til det meste. Dukkah kan peppe enhver ret op, og gør sig fantastisk til dagens bagte butternut-squash.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C, og skyl grøntsagerne.

Bagt butternut-squash og krydrede markærter
1. Træk rosmarinbladene af kvisten, og flæk butternutsquashen på langs. Skrab kernerne ud, og læg begge halvdele med skærefladen opad i et ildfast fad. Dryp med olivenolie, krydr med salt, og drys med rosmarin. Bag butternut-squashen gylden og mør i ovnen, 25-35 min. alt efter størrelse.

2. Træk grønkålen af stilkene, og del bladene i grove stykker. Snit salaten groft, og bank eller skrab kernerne ud af granatæblet (se køkkennote).

3. Dræn vandet fra markærterne.

4. Opvarm en pande, tilsæt olie, og steg markærterne ved middel varme, til de er gyldne, 3-4 min. Krydr med lidt napoli-krydderi, og steg videre i ca. 1 min.

Dukkah og granatæble-salat
5. Vend imens salaten sammen med granatæblekernerne, og smag til med 1-2 spsk. olivenolie og lidt salt.

6. Vend ristet sesam og ca. halvdelen af napoli-krydderiet sammen til en dukkah.

7. Tilsæt grønkålen til panden med markærter, og steg videre til grønkålen er mør, 2-3 min. Smag til med salt, sort peber, evt. lidt mere napolikrydderi og 1-2 tsk. eddike.

Servering
Anret bagt butternut på en tallerken, og top med sesam-dukkah. Spis butternut-squashen ved at skrabe kødet ud med en ske eller en gaffel, og nyd de stegte markærter og granatæblesalaten til.

-