Bangkok-krydret spidskål i kokosmælk med ris og svampe
Opskrift
Ingredienser
-
1 bundt koriander (stilke og blade hakket groft)
-
1 pose brune jasminris
-
1 brev bangkok-krydderiblanding
-
1 dåse kokosmælk
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokosolie)
-
salt eller soja
-
eddike (fx riseddike)
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Østershatte er supernemme at ordne, da de oftest er rene og fine. Undlad at skylle østershattene, men børst dem i stedet, hvis det er nødvendigt. Skær den nederste, træede del af roden af – den er ikke så nem at tygge. Del evt. store østershatte i mindre stykker ved at rive dem over. Steg altid svampe i olie ved høj varme, til de er gyldne, og krydr dem derefter med salt.
1. Sæt vand over til ris.
2. Skyl og klargør spidskål, svampe og koriander som angivet ingredienslisten. Kom korianderen i en skål til servering.
3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 7½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min.
4. Varm en stor pande eller en wok op, tilsæt olie, og steg spidskålen ved høj varme i 3-4 min., til den falder let sammen, og er en smule brunet i kanterne. Skru ned på middel varme, tilsæt bangkok-krydderiet, og steg videre i 2-3 min.
5. Tilsæt kokosmælken, og lad den simre med i 5-10 min. Smag til med salt eller soja og evt. lidt eddike.
6. Varm en lille gryde op, tilsæt olie, og steg svampene ved middel varme i 3-4 min.
7. Tag gryden af varmen, og kom 2-3 spsk. eddike, 1 tsk. sukker og lidt salt eller soja ved. Kom gryden tilbage på lavt blus, og lad eddiken koge let ind om svampene i 2-3 min.
Servering
Anret risene i skåle, og kom bangkok-krydret spidskål i kokosmælk henover. Drys retten med østershatte og koriander.