Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Bánh mì chay – sandwich med tofu, grønt og sød chilisauce

Bánh mì chay – sandwich med tofu, grønt og sød chilisauce

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • ½ romainesalat (i grove stykker)
  • ½ hjertesalat (i grove stykker)
  • Alle de sorte ræddiker (skrællet og i meget tynde skiver)
  • 2 pakker seitan-tofu
  • 4 bánh mì-brød
  • 1 agurk (i tændstikstynde strimler)
  • 2 breve sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx risvineddike eller æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Bánh mì stammer fra Vietnam, hvor ordene betyder 'brød' og 'hvede', men stort set altid dækker over en sandwich med fyld. Bánh mì opstod under den franske kolonisering af Vietnam, hvor landet blev introduceret til både fransk imperialisme og fransk bagværk.

Hvis du synes, dine ræddikeskiver er lidt for grove, kan du også vælge at sylte dem: Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt ræddikerne, lad dem simre med i 1-2 min., og tag så gryden af varmen. Lad skiverne trække i syltelagen indtil spisetid.

1. Tænd ovnen på 200 °C til brødene, eller find en brødrister frem.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Kom koriander, salat og ræddiker på et fad.

3. Skær tofuen i skiver a ca. 1 cm.

4. Varm en stor pande godt op, tilsæt olie, og steg tofuskiverne gyldne og sprøde, ca. 10 min. i alt. Krydr med salt.

5. Stænk imens brødene med vand. Bag dem gyldne i ovnen, 5-6 min., eller varm dem på en brødrister.

6. Vend agurke- og gulerodsstrimlerne sammen i en skål, og smag til med 3-4 tsk. eddike og lidt salt.

Servering
Flæk brødene uden at skære dem helt igennem. Fyld brødene med agurk og gulerødder, ræddiker, salat, koriander og stegt tofu, og dryp med sød chilisauce. Spis evt. overskydende fyld ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-