Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Bánh mì med five spice-gris, mynte og kinakål

Bánh mì med five spice-gris, mynte og kinakål

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke gris i five spice sous vide
  • 2 bánh mì-brød
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i kvarte)
  • ½-1 kinakål (snittet fint)
  • 1 bundt mynte (plukket groft)
  • 1 chili (i tynde ringe)
  • 1 brev hoisinsauce
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • salt
  • soja

Sådan gør du

Køkkennoter: Jeg synes, at kinakål i små og rå mængder, fx på en báhn mì, giver godt med knas og friskhed. Jeg tager dog gerne en del af kålen fra, steger den kort med lidt soja og et nip sukker og spiser det som tilbehør. Du kan gøre, som du har tid og lyst til. 

Bánh mì stammer fra Vietnam, hvor ordene betyder 'brød' og 'hvede', men stort set altid dækker over en sandwich med fyld. Bánh mì opstod under den franske kolonisering af Vietnam, hvor landet blev introduceret til både fransk imperialisme og fransk bagværk.

1. Kom kødet i en gryde sammen med væden, det ligger i. Tilsæt ½ dl vand, og varm retten igennem i 7-8 min. Rør undervejs, og spæd evt. til med mere vand, hvis retten virker tør.

2. Skyl og klargør imens kinakål, tomat, mynte, chili og lime som angivet i ingredienslisten. Anret hele herligheden på et fad.

3. Varm brødene på en brødrister.

4. Træk kødet let fra hinanden med to gafler, eller skær det i mindre stykker. Krydr med salt, og vend kødet med lidt af den tilbageværende væde. 

Servering
Fyld dine báhn mì-brød med five spice-gris, tomat, kinakål, mynte og chili. Dryp med hoisinsauce, limesaft og evt. lidt soja, hvis du har.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-