Blomkålstandori med linser og ingefær

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 3813 - Dag 1
Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 1,2 l kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering. Gem ca. halvdelen til dag 2.
Linser
Skyl linserne og sæt dem over og koge i ½ l vand.
Kog dem møre under låg i 15-20 minutter.
Grøntsager
Pil løg og hvidløg. Skyl bladselleri og blomkål, afdryp.
Snit løg og hvidløg i tynde skiver. Skær bladselleri i skrå skiver og del blomkålen i små buketter og stok. Tag en håndfuld buketter fra til dag 2. Skær stokken i små tern.
Tandori
Varm 2-3 spsk. olie op i en tykbundet gryde. Tilsæt løg og hvidløg og sauter dem let gyldne. Tilsæt blomkålsstok og bladselleri og drys med tandori. Start med halvdelen og smag evt. til med mere. Vend godt og hæld mosede tomater på. Lad det småsimre og tilsæt de møre linser samt blomkålsbuketterne. Kog det sammen og smag til med salt, tandori og lidt fint snittet ingefær.
Servering
Kom lidt ris i bunden af et par skåle og kom blomkålstandori over. Top med fintsnitter ingefær og server.