Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Boghvedepandekager med hytteost, østershatte og citron

Boghvedepandekager med hytteost, østershatte og citron

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 løg (hakket fint)
  • 2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 bakke østershatte (delt i mundrette stykker med fingrene)
  • ½ citron (revet skal og saft)
  • 1 bæger slawmix (spidskål og grønkål)
  • 2 bundter flade bønner (delt i tre)
  • 2 pakker boghvedepandekager
  • 2 bægre hytteost

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Østershatte er supernemme at ordne, da de oftest er rene og fine. Undlad at skylle østershattene, men børst dem i stedet, hvis det er nødvendigt. Skær den nederste, træede del af roden af – den er ikke så nem at tygge. Del evt. store østershatte i mindre stykker ved at rive dem over. Steg altid svampe i olie ved høj varme, til de er gyldne, og krydr dem derefter med salt.

1. Skyl og klargør grøntsagerne, svampene og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Varm en pande op, kom lidt olivenolie på, og sauter løg, hvidløg og svampe, til de er møre og let gyldne, 4-5 min.

3. Rør imens en dressing af saft og skal af ½ citron, 4 spsk. olivenolie samt lidt havsalt og sort peber. Vend dressingen sammen med slawmixet i en skål.

4. Kom bønnerne på panden med grøntsagerne, og steg i 2-3 min., til bønnerne falder sammen. Smag til med havsalt og sort peber.

5. Tag grøntsagerne af panden, og anret dem på et fad. Rengør hurtigt panden, og sæt den tilbage på blusset.

6. Lun boghvedepandekagerne på den varme pande i 1-2 min., og anret dem evt. på et andet fad til servering.

Servering
Nyd pandekagerne med svampe, løg, bønner og hytteost, og spis syrlig slaw til.

-