Brændende kærlighed med rødbedesalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 kg bagekartofler
-
50 g smør eller olivenolie
-
300 g bacon
-
500 g søde kartofler
-
1/3 bundt timian
-
400 g rødbeder
-
salt og peber
-
2-3 rødløg
Sådan gør du
Livretter I og Livretter II
Uge 4811 - dag 2
Skur rødbederne og sæt dem over i kogende vand med salt og kog dem møre i ca. 30 minutter.
Skræl kartoflerne, kom dem i en gryde med vand (uden salt) til det dækker. Kog i 15 min.
Skræl imens søde-kartoflerne og kom dem i gryden til kartoflerne og kog yderligere 10-15 minutter til de er møre.
Skær imens baconen i tern, og steg den ved jævn varme på en stor pande uden fedtstof til den er gylden. Tag bacon af panden og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle. Kassér det meste af baconfedtet.
Skær løgene i skiver(gem lidt til rødbede salaten) og steg dem bløde og klare i resten af fedtstoffet fra baconen. Kom baconen tilbage på panden, vend rundt og krydr med friskværnet peber.
Smut imens skallen af rødbederne og skær dem i tern eller skiver. Kom dem i en skål og vend med er dressing af 3 spsk eddike, plukket timian, salt, peber og olie. Kom i en skål og drys med fint snittede rødløg.
Hæld vandet fra kartoflerne og søde-kartoflerne (gem ½ l i en kande). Mos kartoflerne med et piskeris, tilsæt smør eller olivenolie, og spæd med kartoffelvand, til mosen er let og luftig. Smag til med salt og peber.
Top den rygende varme mos med bacon-løg sautéen og servér med rødbedesalat.
Søren Ejlersen