Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burger med sprøde grøntsager, cremet grønkål, aioli og jalapeño-chili

Burger med sprøde grøntsager, cremet grønkål, aioli og jalapeño-chili

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 romainesalat (delt i blade)
  • 2 agurker (i tynde skiver)
  • 1 bakke tomater (i tynde skiver)
  • 1 rødløg (i papirtynde strimler – fx på et mandolinjern)
  • 4 veganske burgere
  • 4 grove burgerboller
  • 1 bæger skåret grønt (grønkål, gulerod og rødbede)
  • 1 glas aioli
  • 2 glas ketchup
  • 1 jalapeño-chili (i tynde ringe)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sukker
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Jalapeño-chilien stammer oprindeligt fra Mexico og egner sig godt til mexicansk-inspireret mad. Jalapeñoer er oftest grønne, som den, du får i ugens kasse, men de kan godt have en rød kind, for jalapeñoer bliver nemlig, som alle andre pebre, røde, når de modnes. En helt moden, rød jalapeño er den, man røger og bruger til chipotle.

Har du mere tid og lyst, kan du evt. sylte dit rødløg. Kom ½ dl eddike og ½ sukker i en kasserolle, og varm op, til sukkeret er smeltet. Pil og snit løget fint, og kom det i gryden. Kog op, og lad løget trække i lagen i ca. 10 min. Syltet løg smager fantastisk i burgers.


Inden du går i gang: Tænd ovnen på 225 °C, eller find en brødrister frem til burgerbollerne. Find samtlige ingredienser samt en pande frem.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og jalapeñoen som angivet i ingredienslisten. 

2. Anret salatblade, agurkeskiver, tomatskiver og rødløgsstrimler på et fad til servering.

3. Varm en stor pande op, tilsæt lidt olie, og steg vegebøfferne i 3-4 min. på hver side, til de er gennemtilberedte.

4. Varm imens burgerbollerne 4-5 min. i ovnen, til de er gennemvarme og sprøde.

5. Knug bægeret med grønkål, gulerod og rødbede med lidt havsalt, en smule sukker og et par dråber eddike. Tilsæt halvdelen af aiolien til grøntsagerne, og vend godt rundt.

Servering
Flæk burgerbollerne, smør dem med ketchup og resten af aiolien, og fyld dem med vegebøffer, jalapeño, rå grøntsager og cremet grønt.

-