Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burger med sprøde grøntsager, cremet grønkål, aioli og jalapeño-chili

Burger med sprøde grøntsager, cremet grønkål, aioli og jalapeño-chili

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 hjertesalat (delt i bladene)
  • ½-1 agurk (i tynde skiver)
  • 1 bakke tomater (i tynde skiver)
  • 1 rødløg (i papirtynde strimler – fx på et mandolinjern)
  • 1 vegansk burger
  • 1 grov burgerbolle
  • 1 bæger skåret grønt (grønkål, gulerod og rødbede)
  • 1 glas aioli
  • 1 glas ketchup
  • 1 jalapeño-chili (i tynde ringe)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sukker
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Jalapeño-chilien stammer oprindeligt fra Mexico og egner sig godt til mexicansk-inspireret mad. Jalapeñoer er oftest grønne, som den, du får i ugens kasse, men de kan godt have en rød kind, for jalapeñoer bliver nemlig, som alle andre pebre, røde, når de modnes. En helt moden, rød jalapeño er den, man røger og bruger til chipotle.

Har du mere tid og lyst, kan du evt. sylte dit rødløg. Kom ½ dl eddike og ½ sukker i en kasserolle, og varm op, til sukkeret er smeltet. Pil og snit løget fint, og kom det i gryden. Kog op, og lad løget trække i lagen i ca. 10 min. Syltet løg smager fantastisk i burgers.


Inden du går i gang: Tænd ovnen på 225 °C, eller find en brødrister frem til burgerbollerne. Find samtlige ingredienser samt en pande frem.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og jalapeñoen som angivet i ingredienslisten. 

2. Anret salatblade, agurkeskiver, tomatskiver og rødløgsstrimler på et fad til servering.

3. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg vegebøffen i 3-4 min. på hver side, til den er gennemtilberedt.

4. Varm imens burgerbollen 4-5 min. i ovnen, til den er gennemvarm og sprød.

5. Knug bægeret med grønkål, gulerod og rødbede med lidt havsalt, en smule sukker og et par dråber eddike. Tilsæt halvdelen af aiolien til grøntsagerne, og vend godt rundt.

Servering
Flæk burgerbollen, smør den med ketchup og resten af aiolien, og fyld den med vegebøf, jalapeño, rå grøntsager og cremet grønt.

-