Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Burgere med svampebøffer, spejlæg og spidskålssalat

Burgere med svampebøffer, spejlæg og spidskålssalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: I dag får du vegetariske svampebøffer fra Planteslagterne i København. Bøfferne er lavet på lige dele svampe og rødbeder, vendt med ris og krydderier, og de smager supergodt i en burger.

Inden du går i gang: Find en brødrister frem til burgerbollerne, eller tænd ovnen på 225 °C. Skyl grøntsagerne og æblerne.

Spidskålssalat
1. Snit kålen fint, og skær æblerne i tern. Tag 4-6 hele blade af salaten, og snit resten groft.

2. Vend kålen med æbleternene, og marinér det i 2-3 spsk. eddike, 1-2 tsk. sukker og lidt salt. 

Svampebøffer og spejlæg
3. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg svampebøfferne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber undervejs, og tag svampebøfferne af panden.

4. Kom lidt ny olie på panden, og spejl æggene, til hviderne er faste, men blommerne stadig er flydende. Krydr med salt.

Burgerboller
5. Lun imens burgerbollerne på en brødrister, til de er gennemvarme, eller kom dem i ovnen i 5-6 min.

6. Vend den snittede salat med spidskålen lige inden servering, og smag til med salt og sukker en sidste gang.

Servering
Flæk burgerbollerne, og fyld dem med salatblade, spidskålssalat, svampebøf og spejlæg. Servér resten af spidskålssalaten til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-