Chili sin carne med spidskommen, cashew og kåltopping

Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kidneybønner (iblødsat dagen før)
-
1 løg
-
2-3 fed hvidløg
-
2 grønne peberfrugter
-
½-1 brev spidskommen
-
1 flaske mosede tomater
-
½-1 terning bouillon
-
¼ spidskål
-
½ lime
-
1 portion cashewnødder (ristet på dag 1)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
Sådan gør du
Bønner
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre i 30-35 minutter. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter.
Grøntsager
Pil løg og hvidløg. Skur gulerødderne, og skyl grøntsagerne, efterhånden som du skal bruge dem.
Chili sin carne
Hak løg og 2 fed hvidløg fint. Skær gulerødder og grøn peber i tern.
Varm en tykbundet gryde op med lidt olie, og tilsæt grøntsagerne.
Drys spidskommen over, og sauter det i 5-6 minutter.
Hæld de mosede tomater ved, og lad retten småsimre under låg i 10-15 minutter.
Chili sin carne
Dræn kogevandet fra bønnerne, men gem lidt af det.
Kom de møre bønner i tomatsaucen, og spæd med 1-2 dl bønnevand samt bouillon.
Kog godt igennem, og smag til med spidskommen, finthakket chili (gem gerne lidt til drys), salt og sort peber.
Servering
Snit spidskål meget fint, og vend det med limesaft, olivenolie, salt og sort peber.
Server chili sin carne i skåle, top med fintsnittet spidskål, chili og ristede, hakkede cashewnødder.