Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spicy grønkål med stegte kartofler, pulled svinekød og æbletopping

Spicy grønkål med stegte kartofler, pulled svinekød og æbletopping

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pakke svin i æble og timian
  • ½ æble (i små tern)
  • ½ bakke karse (klippet)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og hakket fint)
  • ½ chili (hakket fint)
  • ½ pose kartofler (skuret)
  • 1 portion nye danske kartofler (kogt på dag 4 – i grove tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge skal du have sous vide-tilberedt svinekød. Sous vide er en måde at tilberede mad på, hvor kødet vakuumpakkes og tilberedes i et vandbad ved lav temperatur over lang tid. Det på forhånd langtidstilberedte kød gør det nemmere at skabe variation i en travl hverdag.


1. Kom svinekødet og den dertilhørende væde i en gryde, varm gryden op, og lad det simre ved jævn varme under låg i ca. 15 min.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne, karsen og frugten som angivet i ingredienslisten.

3. Vend æbleternene sammen med karsen og saften af ½ citron i en skål.

4. Kom ½ tsk. olivenolie på en varm pande, og steg kålen og chilien ved jævn varme i et par minutter, til kålen falder lidt sammen. Smag til med citronskal, salt og peber, og tag kålen af panden.

5. Varm panden op igen, tilsæt ½ tsk. olivenolie, og steg kartoflerne gyldne og sprøde, 4-6 min. Vend derefter kartoflerne med den spicy kål.

6. Tag kødet op af gryden, og hiv det fra hinanden med to gafler.

Servering 
Fordel spicy grønkål med stegte kartofler på en tallerken, og top med pulled svinekød og syrlig æblesalat.

-